FemaleAlaska

En aften i september 2009, dvs. for næsten halvandet år siden, mødte jeg til en fest en meget dejlig mand. Hvis du vil vide mere om ham, kan du læse mine tidligere indlæg. Han er et flittigt behandlet emne.

Men der er materiale til mange flere blogindlæg i ham, for han er forbundet med frustrationer, irritation, pinligheder, blå mærker (bare rolig, jeg er ikke blevet slået) og et oversvømmet badeværelse.

Følgende hændelse udspiller sig den nat, jeg mødte It-arkitekten.

Efter festen tog jeg It-arkitekten med mig hjem, selvom han havde indrømmet, at han allerede havde en kæreste. I min lejlighed opstod der heldigvis en del kyssen med videre. Det førte til, at den dejlige mand alias It-arkitekten fik et akut anfald af bondeanger, mens han befandt sig på min boxmadras.

Symptomerne på akut bondeanger-anfald ses blandt andet ved kropslige indikationer. Karakteristisk for denne type anfald er, at den anfaldsramtes ryg krummes forover, da anger åbenbart er noget, der tynger på skuldrene eller sidder som en sten på hjertet. Den ramte kan ganske enkelt ikke rette ryggen ud og få en sund rank holdning. Krum holdning er dog kun midlertidig, da bondeanger som regel kun optræder som kortvarige anfald. Bondeangeren er nemlig ikke en rigtig angrende tilstand, men blot fortrydelse eller moralske tømmermænd.

For mig betød bondeanger-anfaldet, at It-arkitekten det ene øjeblik lå hos mig i sengen og smilende kiggede mig i øjnene, mens han det næste øjeblik sad på kanten af min boxmadras i foroverbøjet figur med hovedet i hænderne.

På det her tidspunkt vælger dejlig 33-årig It-arkitekt så at gå til bekendelse med ordene:

”Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor jeg gør det her, for jeg er jo glad for min kæreste. Jeg har aldrig gjort sådan noget før. Jeg har jo været sammen med hende i syv år, og jeg har friet til hende”.

Lokal vejrbeskrivelse for området FemaleAlaska
Alaska havde få sekunder forinden været ramt af det største tøvejr i flere år. Det er nemlig ikke så tit, at Alaska møder en mand, som hun er tiltrukket af. Faktisk var klimaet i Alaska ved at blive ret hedt, men landet frøs til i løbet af sekunder, da en grov isvinter indtraf nøjagtig samtidig med It-arkitektens bekendelser på sengekanten. Alaska blev koldere og koldere. Mest fordi hun troede, at It-arkitekten var på jagt efter en ny kæreste. Alaska havde villigt ladet sig nedlægge og lukket den dejlige mand ind over landets grænser. Og det er altså ret sjældent, at der er mænd i Alaska.

Nu kan udtrykket ”mænd i Alaska” jo misforstås, så lad for den gode ordens skyld få slået fast, at It-arkitekten ikke fysisk var inde i Alaska.

Jeg sagde ikke noget til den bondeangrende mand, for han virkede som en, der:
a)
Havde brug for en samtale med en psykolog.
(Han forstod ikke sine egne handlinger, dvs. handlingerne er irrationelle og måske selvdestruktive i dette tilfælde, hvor han er utro, og dermed sætter sit forhold i fare).

b)
Fiskede efter at blive bekræftet i, at det hele var okay, at det nok skulle gå, og at han da sørme ikke kunne gøre for, at han var kommet til at være utro.
(Han har senere i fulde alvor sagt til mig, at jeg lokkede ham).

c)
Gerne ville have en reaktion fra mig på, hvad han lige havde sagt. En opsang måske.

d)
Spillede godt skuespil og faktisk havde været sin kæreste utro før, selvom han sagde, at det var første gang.
(Jeg har senere, fra pålidelig kilde, hørt, at han har været utro tidligere)

e)
Ikke hører ind under en af ovenstående kategorier.

f)
Hører ind under alle ovenstående kategorier på en gang.

Jeg sagde ikke noget, fordi:
Ad a)
Jeg er ikke psykolog. Det afholder dog ikke fra, sammen med mine veninder, at bruge lang tid på at lave psykologiske profiler af mænd på cirka samme måde, som politiet laver den slags. Udgangspunktet er altid, at vi har med en forbryder at gøre.

Ad b)
Jeg ville i hvert fald ikke trøste/ae/alt skal nok gå, for det er ikke okay at være utro.

Ad c)
Klokken var næsten seks om morgenen, jeg var træt, og jeg vil ikke moralprædike over for utro mand. Især ikke, når jeg selv har været med i utroskaben.

Ad d)
Jeg tænkte slet ikke på, at der kunne være tale om skuespil, og at han måske er serielt utro. (Klokken var næsten seks om morgenen, jeg var træt?)

Ad e)
Nogle gange skal man bare ikke sige noget.

Ad f)
For kompliceret.

Han klædte sig på og fik min adresse, så han kunne ringe efter en taxa.

Og så bad han om at få sit visitkort tilbage!!!

Der havde jeg lyst til at give ham en opsang. Noget om, at et visitkort nok var knap så risikabelt som det faktum, at han havde kysset mig på munden i et rum fuld af mennesker, herunder hans venner, som må formodes at kende hans kæreste.

Og kære It-arkitekt:
Er det farligt, at jeg har dit telefonnummer? Du har selv fortalt mig dit fulde navn og forklaret, at kun ganske få personer, render rundt med samme efternavn som dig, så jeg går ud fra, at du ikke tiltror mig evnen til at bruge hverken Eniro, Krak eller De Gule Sider.

Frem med Hello Kitty-pungen (jeg har ingen fin gå i byen-pung), hvor det lille stykke karton vristes op af.

Farvel.

Seks timer senere sendte han mig en besked på Facebook.

Lige nu er der kun to dage til alle landets Sex And The City-afficionados og fashionistaer og helt almindelige dødelige piger og kvinder valfarter til landets biografer til premieren på Sex And The City 2.

Men for pokker, hvor er min danske verden langt fra Carries glamourøse tilværelse, der leves balancerende på sylespidse, hundedyre stiletter.

I dag kom jeg dog lidt tættere på hende. Eller også er jeg bare virkelig god til at trække paralleller mellem hændelser, selvom der ikke findes en egentlig sammenhæng.

Carrie mister, mens hun er i Paris, både sig selv og sin elskede Carrie-halskæde, som vel nærmest symboliserer hendes væsen. Gensynsglæden er derfor stor, da hun opdager, at den er faldet gennem et hul i foret i hendes taske og har ligget godt gemt.

Under eftersøgning af nøgler i min overfyldte taske kan jeg mærke noget med en fingerrings-agtig kontur. Jeg ved straks, at det er min yndlings-fingerring med den grå sten. Ringen har været missing in action længe, men på grund af dovenskab har jeg ikke igangsat den store eftersøgning.

Den er ligesom Carries halskæde faldet gennem et hul i foret i min taske.

Forskellen på mig og Carrie er så bare, at jeg har syet det hul i foret, hvor ringen har forvildet sig gennem. Og nu har taske med indsyet ring. Doh…

Se, det havde ikke duet på tv.

Read the rest of this entry »

Nedenstående links til indlæg udgør grundlaget for den mindre seriøse analyse af en mands vej ud i utroskab. Du kan vælge at læse dem eller springe dem over og gå direkte til resuméet.

Resumé af hændelser i ovenstående indlæg:
Til en fest i september måned sidste år møder jeg en meget dejlig mand, It-arkitekten, som jeg snakker med. Han kysser mig og afslører senere på aftnen, at han har en kæreste. Til trods for det, spørger jeg ham, om han vil med mig hjem. Det vil han gerne.

Ovenstående resumé tegner et billede af en mand, der går direkte efter det, han vil have. Han ser, han scorer og han tager endda med scoringen hjem. (Eller måske var det omvendt. Måske var det mig, der scorede ham). Men små hændelser viser, at han faktisk slet ikke er klar over, hvad han vil have.


Hændelse 1:
Vi er så afgjort ikke på dydens smalle sti
(Alaskas opfattelse af det første kys med It-arkitekt)

It-arkitektens vej mod utroskab starter, da jeg rækker min hånd frem og hilser på ham.

Jeg tænker samtidig: Ham bliver jeg nødt til at komme til at snakke med. Og det lykkes mig.

Da vi er hjemme hos mig, siger han, at han hele aftnen forsøgte at holde sin sti ren.
Det er den stadig, mens vi bare snakker til festen, for vi snakker jo bare. Men vi snakker længe.

It-arkitekten sværmer om Alaska
Jeg snakker også med andre mænd og kvinder, men jeg lægger mærke til, at It-arkitekten vender tilbage til den sofa, hvor jeg sidder. Det er som om, han sværmer om mig. Han holder sig i nærheden. Eller måske er det bare tilfældigt. Hvem ved?

The kiss…oh, the kiss…
Senere snakker vi igen, og jeg giver jeg ham nogle knus. Da jeg trækker mig tilbage efter et af dem, kysser han mig.

Alaskas analyse
Og netop nu er det så, at der sker noget med It-arkitektens sti. Efter min mening er den ikke længere ren. Faktisk forårsager kysset så meget affald på dydens smalle sti, at den ligner indre by lørdag morgen, inden renovationen har nået at gøre noget ved svineriet.

Med skrald liggende som forhindringer, man kan snuble over, bliver det endnu sværere at holde sig på stien. For stien er smal. Og nu er det sværere at finde et sted at placere fødderne. It-arkitekten er i fare for at miste sit fodfæste. Men det er han ikke selv klar over.


Hændelse 2:
Jeg forsøger hele aftnen at holde min sti ren
(It-arkitektens opfattelse af det første kys med Alaska)

En mand kommer hen og spørger, om jeg vil danse. Det vil jeg egentlig ikke, for nu sidder jeg jo sammen med It-arkitekten, og det er dejligt. Men både It-arkitekten og Den Anden Mand synes, at jeg skal danse, så jeg lader mig smigre af opmærksomheden og forlader sofaen.

Hænder og øjne på røven
It-arkitekten bliver siddende og kigger på os. Den Anden Mand lader sin hånd glide fra min lænd ned på min røv. Det er så klicheagtigt, men også lidt sjovt, da jeg flytter hans hånd tilbage på min lænd. Han er også næsten lidt for frisk eller fuld til mig, for han når at kysse mig på halsen, mens vi danser.

Efter dansen returnerer jeg til min plads i sofaen ved siden af It-arkitekten og befinder mig pludselig siddende i smørhullet mellem It-arkitekt og Den Anden Mand.

Kys til højre og venstre - nej tak!
It-arkitekten fortæller senere, at han håbede på, at jeg ville være sammen med Den Anden Mand, for så havde It-arkitekten jo stadig sin sti ren.

Her fik jeg faktisk lidt lyst til at spørge It-arkitekten om, hvordan fanden hans hjerne virker.

For det første havde vi allerede kysset, krammet og holdt i hånd, da jeg blev budt op af Den Anden Mand.

Troede han så fakkertalt, at jeg bare ville kysse med en anden. Jeg har bare aldrig været til det med at kysse med flere på en aften. Desuden er jeg en-og-fucking-tredive, og det er simpelthen bare dårlig stil at være sammen med flere i den alder.

Alaskas analyse
Jeg forklarer It-arkitekten, at det var ham, der kyssede mig, før jeg dansede med Den Anden Mand, og at det allerede var det kys, der gjorde, at hans sti ikke var ren.

Eller er et kys på munden ikke utroskab for ham? Det er det i hvert fald for mig.


Hændelse 3:
Klimaforandringer – Alaska smelter
(It-arkitekten har mulighed for at overlade mig til Den Anden Mand)

Men der sad jeg så, FemaleAlaska, og var ved at tø helt op, fordi to mænd viste interesse for mig på en gang. Jeg lover, at jeg ikke i fremtiden vil brokke mig alt for meget over manglende opmærksomhed fra mænd.

Her har It-arkitekt så mulighed for at overlade mig i Den Anden Mands selskab, men det gør han ikke. Han bliver siddende tæt op ad mig, mens vi alle tre snakker.

Alaskas analyse
Jeg vil mene, at skraldet og skidtet efterhånden har håbet sig op på It-arkitektens sti, så det antager form som barrikader. Han må altså væk fra dydens smalle sti og ud i det farlige terræn, som er singlekvindernes naturlige territorium.


Hændelse 4:
De to taxaer, der blev til én
(It-arkitekten har mulighed for at tage en taxa hjem til sig selv, i stedet for at tage en taxa til Alaska. Taxaer til Alaska kan blive ret dyre, i hvert fald for samvittigheden)

Den Anden Mand forlader os efter et stykke tid. Jeg føler mig selvsikker, for nu er It-arkitekten på mit territorium. Han har kysset mig og går derfor ikke længere på Mænd-med-kærester-stien (dydens smalle sti). Nu er han jaget vildt i mit område. Den vilde singlekvindes revir.

Taxa-tricket – vi deler da bare…
Jeg foreslår ham, at han deler en taxa med mig, da vi bor tæt på hinanden. Det vil han gerne. Da jeg har taxaselskabet i røret, ombestemmer han sig. It-arkitekten vil gerne have, at jeg bestiller to taxaer. Det viser sig nemlig, at jeg har misforstået ham. Han har tidligere boet i nærheden af mig.

Lokkemad
Kort efter står vi ved hver sin taxa. Jeg gør et sidste forsøg og tilbyder ham, at han gerne må komme med min taxa.

Han ombestemmer sig igen. Og tilføjer at han kun kan være hos mig i begrænset tid. Han holder mig i hånden i taxaen.

Ovenstående taxa-misere viser, at It-arkitekten er ude, hvor han ikke længere har fodfæste.

Jeg vidste bare ikke, at jeg også ville miste fodfæste med ham.

I fredags befandt jeg mig ud på de små timer på en cafe sammen med nogle gamle kolleger. En af kollegerne havde en ven, som fik sagt noget, der egentlig kunne passe meget godt med blognavn FemaleAlaska.

Fyr: ”Du ligner hende der øhm, øh, hende der… hende der Sarah Palin.”

Jeg blev godt nok lidt overrasket, for den havde jeg ikke lige set komme. Jeg er trods alt kun 31, og jeg går da ud fra, at Palin er i fyrrerne.

Fyr: ”Ja, det er nok på grund af hårfarven og brillerne.”

Det skal så siges, at jeg virkelig trænger til nye briller og endnu mere nu, hvor jeg har fundet ud af, at de åbenbart ligner Sarah Palins.

Og hvad skal man så lige svare på at blive sammenlignet med republikansk vicepræsidentkandidat fra Alaska.

FemaleAlaska giver hånd til fyren: ”Vote for me next time. Palin for president.”

Fyr: ”Nej, nej, jeg kan ikke fordrage hendes holdninger. Jeg ville aldrig stemme på hende, men Sarah Palin er jo pisselækker.”

Her tøede FemaleAlaskas hjerte så en smule op. Pisselækker. Yesh.

En aften i september måned i år mødte jeg til en fest en meget dejlig mand, som jeg sørgede for at komme til at snakke med, og som jeg tog med mig hjem. Hvis du vil vide mere om, hvad der skete til festen, skal du læse dette indlæg:

“Anmodning om tilføjelse af…”

Hvis du vil vide mere om, hvordan Sloggi´erne væltede ud af skufferne hjemme hos mig, mens meget dejlig mand var til stede, skal du læse dette indlæg:

“Når Sloggi´erne vælter ud af skufferne, har man slet ikke brug for skeletter i skabet”

Hvis du vil vide endnu mere om, hvordan natten forløb hjemme hos mig, skal du bare læse videre her.

Installation af It-arkitekt
Jeg har til en fest mødt en meget dejlig mand, som for nemheds skyld vil blive omtalt som It-arkitekten. Jeg tager ham med hjem i min lejlighed med det mål at placere ham i min sofa og kysse med ham.

Efter en lettere pinlig rundvisning, der blandt andet indeholder ufrivillig fremvisning af mine undertøjsskuffer, når jeg mit mål: It-arkitekt er installeret i Ilva-sofa sammen med danskvand.

Kyssen
Yesh, nu skal der kysses.

Og kysset bliver der. Men det virker ikke for mig, for vi er ikke de eneste, der er til stede i rummet.

It-arkitekt har tidligere på aftenen indrømmet, at han har en kæreste. Indrømmelsen faldt dog først efter, at han havde kysset mig.

Jeg blev selvfølgelig skuffet, men det afholdt mig ikke fra at tage lækker It-arkitekt med hjem i min lejlighed.

Jeg har åbenbart ingen moral, når jeg vælger at lokke mand med kæreste med hjem.

Moralens forsinkede hjemkomst
Det viser sig så i min sofa, at jeg alligevel er i besiddelse af en form for moral. I løbet af aftenen har min moral ikke været til den samme fest som jeg, men nu har den åbenbart fundet vej til lejligheden. Som en slags brevdue, der uden svinkeærinder flyver direkte hjem, når den sættes fri et ukendt sted.

Brevduen aka. moralen rammer mig direkte i baghovedet, da mine læber rører It-arkitekts. Pludselig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at han har en kæreste. Jeg ved intet om hende, men nu har hun taget permanent plads i mit baghoved.

Og med sådan en kvinde siddende i baghovedet, er det temmelig svært bare at være til stede i nuet og blive kysset af en dejlig mand.

Moral vs. instinkter
Jeg spekulerer på, om det er min moral, der ødelægger min oplevelse og udbytte af kysseriet.

Måske er der noget i mit hoved, der sørger for, at jeg ikke nyder alt for meget at være sammen med en utro mand, fordi jeg ikke kan få ham. For der er jo rimeligt dårlige odds i at gå efter nogen, der allerede har en kæreste. Også selv om deres opførsel og utroskab måske tyder på, at de skal have en anden kæreste eller slet ingen. Altså en slags selvopretholdelsesdrift.

Selvopretholdelsesdriften er ifølge Politikens Nudansk Ordbog:
”En instinktiv evne til at holde sig selv i live og beskytte sig mod farer”.

Det får mig til at tænke på, at det faktisk er mine instinkter, der bremser mig i at have for gode oplevelser med dejlig It-arkitekt, fordi han er utro.

Mine instinkter har åbenbart bestemt sig for, at jeg gerne vil have en kæreste, for hvis jeg bare var ude efter sex, behøvede de jo ikke at ødelægge mine oplevelser med utro mand.

Instinkterne beskytter mig også mod den fare, det vil være at nyde at være sammen med manden og derefter blive vild med ham. For så løber jeg en stor risiko for at blive såret.

Men jeg ville nu gerne have nydt at blive kysset…

Damn you instincts!

En aften i september mødte jeg til en fest en meget dejlig mand, som for nemheds skyld vil blive omtalt som It-arkitekten. Desværre afslørede han, efter at have kysset, krammet og holdt mig i hånden, at han allerede havde en kæreste. Læs dette indlæg, hvis du vil vide mere.

Afsløringen gjorde mig en smule mundlam, for den situation har jeg ikke befundet mig i før.

Logikken gik ud
Men når sprutten er gået ind i Alaskas hjerne, så går logikken som regel til en anden fest, end den jeg er til. Og det var netop, hvad logikken gjorde den aften.

I stedet for at efterlade lækker It-arkitekt i sofa og gå på jagt efter ret beruset fyr, som også havde vist interesse for mig, blev jeg siddende.

It-arkitekten havde jo allerede krammet mig og også fået krammet på mig. Derfor tænkte jeg, at nu var jeg blevet kysset af en mand den aften, og selv da jeg var teenager dyrkede jeg ikke det med at kysse flere fyre på samme aften. Jeg tror, det kan have noget at gøre med, at multitasking ikke er mig.

Planer for natten
Og hvad sker der, når ens logik ikke er til samme fest som en selv. Man laver nogle fuldstændig ulogiske følgeslutninger a la:

Nu har vi jo kysset her til festen, så kan jeg jo lige så godt tage It-arkitekt med hjem, placere ham i sofa og kysse noget mere.

Måske skal han have en ny kæreste, når han nu sidder her og kysser mig.

Min moral er åbenbart gået til den samme fest som min logik, så jeg gør, hvad jeg kan for at få mand med kæreste med hjem til mig.

Som tænkt, så gjort. It-arkitekt afslår at køre hjem sammen med sine venner, og jeg spørger, om han ikke skal med mig hjem til noget danskvand.

Jeg ved faktisk ikke, hvor den med danskvandet kom fra, Men man kan bare ikke spørge en fyr, om han vil med hjem og have noget skummetmælk, hvilket var det eneste andet drikkelige i mit køleskab.

Sur taxa-chauffør og holden-i-hånd
Da det er ved at være tid til opbrud fra festen, ringer jeg efter en taxa. It-arkitekt bliver lidt vægelsindet og beder mig bestille to taxaer. Jeg bliver her klar over, at der åbenbart er mindre kys og mere danskvand til mig denne nat.

Da de to taxaer ankommer, sker der det, at It-arkitekt ombestemmer sig og alligevel gerne vil med i min taxa. Det resulterer i et styks meget pissed-off taxachauffør, nu uden kunder, som jeg forsøger at formilde med en halvtredser.

Jeg bliver holdt i hånden i taxaen, mens vi snakker. It-arkitekten og jeg. Faktisk er holden-i-hånd efter min mening stærkt undervurderet. Den handling vil jeg sørge for at få brandet bedre i fremtiden.

Paranoid It-arkitekt aka. Spørge-Jørgen
Ved ankomsten til min lejlighed bliver It-arkitekt en smule paranoid, fordi en af hans kærestes veninder muligvis bor i bebyggelsen. Det faktum skal kombineres med, at jeg ikke ejer gardiner, og der er frit udsyn ind i min stue fra køkkenerne i bygningen lige overfor.

Jeg giver ham den lille rundvisning i min to-værelses uden gardiner i stue, men med lagen ophængt i soveværelsesvindue, der giver autentisk hashbule-look.

Vi bevæger os fra stuen, gennem soveværelset og mig ud i køkkenet. Da jeg befinder mig i køkkenet opdager jeg, at jeg under rundturen har mistet It-arkitekt i soveværelset, og jeg hører ham stille et af de spørgsmål en kvinde håber på aldrig at høre fra en fyr, hun har kendt i maksimalt fem timer.

It-arkitekt i soveværelse: ”Hvad betyder Sloggi?”
Alaskas tanker i køkken: Pis, pis, pis…hvorfor har jeg ikke lukket mit skab…
Alaska forsøger at sige noget sjovt: ”Faktisk skulle der have stået Sloggi-helvede.”

Baggrunden for spørgsmålet kræver nærmere forklaring.

Klædeskab - nu med dymo-labels
I mit soveværelse residerer et gigantisk klædeskab af den slags med skydedøre, bag hvilke der gemmer sig forskellige skuffetyper, hylder, bøjlestænger osv.

På skufferne har jeg af hukommelsesmæssige årsager sat små labels fra min Dymo-maskine. Og på en af skufferne står der SLOGGI. Med store bogstaver endda. Jeg kunne have slået mig selv i hovedet, da jeg stod i køkkenet, fordi jeg absolut skal være Dymo-dronning med labels på de mest indlysende ting.

Men det er nu lidt smart med labels på skufferne. Man skulle jo nødig spilde kræfter på at trække en skuffe ud, og der så lå noget andet i den end forventet. (Jeg må jo være cirka 80 år gammel, når jeg tænker sådan).

Sloggi-helvede
Jeg lusker tilbage til soveværelset for at forklare ordet SLOGGI. I stedet for at ty til en mundtlig forklaring, vælger jeg at vise manden, hvad det handler om. Enhver kvindes skam: den kogeægte hvide bomuld, som har ry for at være de kedeligste trusser.

Jeg trækker skuffen ud og takker mig selv for, at der ligger en bunke nyindkøbte knitrende hvide underhylere. Godt nok med det brede sidestykke, fordi model midi bare er rigtig rar at have på.

”De er bare så rare at have på,” hører jeg mig selv sige til It-arkitekt, der tydeligvis ikke skræmmes væk af Sloggi´erne.

Det ville selvfølgelig også være lidt sært, hvis en fyr sagde: Godt nok er jeg til bryster, men hvid bomuld, det kan jeg ikke arbejde med. Jeg er den, der er skredet.

“De er bare så rare at have på”
Så er det, at It-arkitekt siger: ”Hvorfor står der ’Hello Kitty’ her?”
Jeg begynder at ane, at vi skal gennem flere skuffer for at få opklaret It-arkitekts nysgerrighed.

Hvorfor kunne han ikke bare være blevet ramt af midlertidig ordblindhed under besøget i min lejlighed?

Altså næste skuffe, hvor jeg fremviser bunken af Hello Kitty-hipsters fra H&M. Efterfulgt af et ”De er bare så rare at have på. Det er derfor, jeg har dem”.

Under fremvisning overvejer jeg, hvad der kan gøres for at redde ansigt, så It-arkitekt ikke fremover vil associere mig med mormor-trusser og tuttenuttet undertøj med tegneseriefigurer.

Jeg vælger derfor at indvie ham i, hvad min Diverse undertøj-skuffe indeholder.

Diverse undertøj-skuffen
Kategoriseringen ”diverse” er noget man skal passe på med. Advokater har for eksempel altid en diverse-sager. Her ender de papirer, som ikke rigtig hører ind under en bestemt sag eller kategori.

”Diverse” bliver altså en gang godt og blandet, der svarer til slikverdenens Matadormix. Og det er som bekendt ikke alle stykker slik i den blanding, der er lige gode. Det samme gør sig gældende for min Diverse undertøjs-skuffe.

Jeg trækker skuffen ud. Velvidende, at her er der blondehipsters, hofteholdere og alt det fine dyre, så jeg kan vise It-arkitekt, at jeg altså alligevel er lidt sexet.

Men så sker det. Midt i skuffen ligger et par underbukser af værste skuffe og stirrer op på mig. Det er hvide bomuldstrusser med hulmønster. Det er virkelig mormor-undertøj, der får selv Sloggi til at fremstå som supersexy.

Jeg holder dem op og frasiger mig al kendskab til dem, hvorefter jeg finder noget gennemsigtigt koralfarvet blondetrusse at fremvise til It-arkitekt.

Skeletterne i skabet
Ud af øjenkrogen kan jeg se, at mine skeletter i skabet får røde knoglekinder og trækker ind i det mørkeste hjørne. Det er simpelthen for pinligt for dem. De er åbenbart bange for, at jeg også hiver dem ud af skabet, nu jeg er i gang. Jeg lader dem være.

Men når en mand ikke bliver skræmt at Sloggi´erne i skabet, så bliver han måske heller ikke skræmt af skeletterne.

Faktisk vil jeg helst kende en mand i et stykke tid, inden jeg introducerer ham for Sloggi´erne (min kedelige side) og skeletterne.

Når jeg tidligere var til fest, fik jeg fyres telefonnumre på en krøllet seddel i knapt læselig fuldemandsskrift eller tastet ind på min mobil. Er nu åbenbart rykket over i det alderssegment, hvor man får visitkort i stedet. Så sidder jeg der og forsøger at få stoppet lille kartonstykke ned i meget mindre gå-i-byen-pung, mens jeg tænker, om manden gerne vil ringes op og inviteres på stævnemøde, eller om han bare er i gang med at netværke og skaffe sig nye kunder eller patienter.

Har nemlig blandt andet fået visitkort af tandlæge, som virkede meget interesseret i mine tænder og kæber. Faktisk virkede han mere interesseret i min dentale situation end andre oplagte samtaleemner. Han havde åbenbart speciale i folk, der skærer tænder, og var derfor ret begejstret for mine bisser og min erfaring med at skære tænder i søvne. Se eventuelt En snorkers eventyrlige drømmeverden.

Jeg skal godt nok lige vænne mig til, at folk på min alder har karrierer med tilhørende visitkort, når jeg selv er studerende med studiekort.

Skulle måske bare få lavet mig nogle visitkort? Eventuelt med forskellige stillingsbetegnelser alt efter, hvilken slags mand, der skal have det. Så ville jeg have nogle med “fremtidig kattepensionsejer”, til de mænd, som jeg ikke lige er interesseret i at snakke med igen. Regner med, at den fremtidsdrøm kan skræmme selv den mest vedholdende type mand væk.

I gamle dage, når min, i dag 66-årige mor, gik i byen, var der mænd, der var i byen med deres kærester. Sent på aftenen fulgte mændene deres kærester hjem, tog forlovelses- eller vielsesringen af og tog tilbage til diskoteket, hvor de forsøgte at score en anden kvinde. De var let genkendelige med den afslørende hvide hud på ringfingeren, hvor ringen havde siddet få minutter inden. Når en af disse mænd lagde an på min mor, sagde hun: ”Hold dig langt væk fra mig, eller jeg fortæller din kæreste, hvad du går og laver”. Så de holdt sig væk. Langt væk.

Jeg ville ønske, at jeg var lige så god til at spotte den slags mænd som min mor, men det er svært.

En lørdag aften i september finder disse ord vej til mine ører: ”Hava – nagila hava – nagila hava…”. Et bands kvindelige forsanger synger på yiddisch. Musikken kaldes klesmer og er traditionel jødisk folkemusik.

Jeg er til fest hos en ven. Han bor i et stort kollektiv. Der er et hav af mennesker. De danser på den måde, som vi danskere forestiller os, at man danser til jødisk folkemusik. Hoppende rundt i kreds med højt løftede knæ.

Jeg danser ikke. Der sidder to personer mellem mig og en mand, jeg gerne vil snakke med. Han har heller ikke været ude at danse. Vi er blevet introduceret af min ven, der bor i kollektivet. Vi er alle tre vokset op i den samme by. Det giver en eller anden tryghed, at det første manden siger til mig er: ”Jeg har set dig før”. Det smigrer mig også. Jeg er blevet set.

Jeg rækker hånden frem og svarer: ”Jeg har til gengæld aldrig set dig”. For det har jeg virkelig ikke. Han er den type, som jeg måske flygtigt har kigget på, når han stod med sine venner på et af de lokale diskoteker i barndomsbyen og tænkt: Sådan én som ham kan jeg aldrig få fat på. Jeg slæber nemlig rundt på en masse dårligt selvværd.

Jeg er taget alene til festen for at øve mig i at være mere udadvendt. Det går fint. Jeg taler med forskellige mænd og kvinder.

Det lykkedes mig at komme til at snakke med ”mand, som jeg gerne vil snakke med”, som herefter vil gå under navnet It-arkitekten. Den stillingsbetegnelse kunne jeg læse af det visitkort, jeg fik udleveret.

Det var rigtig rigtig dejligt at sidde og snakke med lækker It-arkitekt, som førte til også at blive holdt i hånden og få en masse gode knus. Jeg fortjener det virkelig, for jeg har været single meget meget længe. Så meget desto større var glæden, da It-arkitekten spurgte mig, om jeg havde en kæreste, og jeg råbte ’nej, jeg har ingen kæreste’, for at være helt sikker på, at han kunne høre det over musikken.

Nu burde det jo så indføjes i Straffeloven, at It-arkitekt, og enhver anden mand, efter at have fået bekræftet, at kvinde er single, skal oplyse egen status med hensyn til parforhold.

Men det gør de så åbenbart ikke. It-arkitekten smilede bare, hvilket i min hjerne blev omsat til: ”Yeeessh, han er bare så scoret. Klap dig selv på skulderen Alaska.”

Så jeg fortsatte med at snakke og smile og være ret så glad. Og give knus. Hvilket førte til, at jeg blev kysset. Alt var godt.

Senere på aftnen læner It-arkitekten sig tilbage i sofaen og siger:
”Alaska, der er altså lige noget, jeg skal fortælle dig… du ved godt, at jeg har en kæreste, ikke?”

På det tidspunkt smilede jeg vist ikke mere, og man kan godt sige, at Alaska pludselig levede op til sit navn og blev ret kold.

Kan vi så få den tilføjelse i Straffeloven!

Udtrykket “shop till you drop” fik i dag en helt ny og ganske konkret mening for mig.

Bladrende gennem tæt sammenpressede bøjler i H&M hører jeg noget falde til jorden med et brag. En ung kvinde, der stod i kø ved kassen, havde simpelthen lavet grønlænderen og var stiv som et bræt faldet bagover og lå nu på gulvet.

Vildt.